Dansk håndboldtræner fyret under sygdom: Vinder retssag efter afsløring af inhabil dommer
Sagen blev først afvist i retten, men efter afsløringen af en inhabil dommer, som arbejdede for klubbens hovedsponsor, blev sagen genoptaget. Det medførte et forlig mellem parterne, hvor Walther fik tilkendt en økonomisk kompensation.
“Det overraskede mig ikke voldsomt. Nu har jeg også arbejdet i Rumænien og Nordmakedonien, hvor der også er sket vilde ting,” siger Lars Walther til TV 2 SPORT om den usædvanlige sag, hvor han blev fyret uden direkte kommunikation fra klubben.
Walther understreger dog, at sagen handler om mere end penge for ham:
“Det er et lettelsens suk, og det er også lige så meget, fordi der er mange andre trænere, der er blevet fyret eller behandlet grimt i klubben, og hver gang er klubben sluppet af sted med det, men det skete ikke her. Forhåbentlig husker ejeren det til fremtiden. Retfærdigheden sker fyldest,” siger Walther.
I dag arbejder Lars Walther som træner i Japan, efter tidligere også at have været aktiv i Nordmakedonien og Rumænien.