LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Camilla Pytlick før Final4: Jeg har en masse sommerfugle i maven

Optaktsmeddelelse fra TTH Holstebro:


For Camilla Pytlick og resten af TTHs damer venter der noget af en oplevelse når de den 28. og 29. december skal spille Final4 på hjemmebane i Gråkjær Arena


For de fleste børn er den netop afsluttede juleaften en af årets største begivenheder. Spørger man TTHs damehold kigger de  fleste dog et par dage længere frem i kalenderen, når de skal udpege årets længeventede begivenhed: Final4 på hjemmebane den 28. og 29. december.


– Final4 er noget vi alle har gået og ventet på. Det fylder utrolig meget og det giver en masse sommerfugle i maven, siger bagspiller Camilla Pytlick, der sammen med holdkammeraterne skal møde topholdet Herning-Ikast i semifinalen.


Underdogrolle kan blive en fordel

Senest de to mandskaber mødtes, endte det med en sejr til midtjyderne, men TTH drillede flere gange HIH i løbet af kampen.


– Det er ingen hemmelighed at Herning-Ikast har favoritrollen, for ser man på papiret og ikke mindst stillingen i ligaen, så har de et utrolig godt hold, mener Pytlick. Alligevel skal man ikke afskrive TTH Holstebro:


– Vi ved, at vi er klare underdogs, men netop den rolle håber vi kan blive en fordel for os. I knald-eller-fald-kampe, som det er tilfældet ved Final4, kan alt ske, og med rollen som underdogs kan vi gå ind og spille mere frit.


Uanset hvad, glæder Camilla Pytlick sig til at stå på banen den 28. og 29. december:


– Det bliver utrolig stort og mega sjovt at opleve. Vi er et ungt hold, og det er få håndboldspillere der får lov til at opleve et Final4. At vi som klub har fået den ære at få Final4 til vores by, og vores hjemmebane, gør selvfølgelig også, at det bliver ekstra sjovt. Det kribler helt i fingrene for at få lov til at spille, siger Pytlick og opfordrer tilskuerne til at gøre dagene i Gråkjær Arena til en fest:


-Vi håber på at se en masse tilskuere i hallen, som vil være med til at skabe en fantastisk stemning. Så er jeg sikker på, at det bliver en oplevelse for både spillere og fans.


Der er stadig billetter tilbage til håndboldfesten i Gråkjær Arena mellem jul og nytår. Klik på det røde banner nederst på siden for at bestille dine billetter.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder