Niklas Landin så tro i øjnene på alle danske VM-profiler: -Ingen gik i panik
Anfører Niklas Landin var egentlig slet ikke i tvivl undervejs i 39-38-dramaet mod Egypten: Alle danske spillere troede på det, selvom det i perioder så meget, meget svært ud.
Det sidste, Danmark gik ned på var tro på tingene undervejs i VM-kvartfinalen mod Egypten, der skulle helt ud i straffekast, før en vinder kunne kåres.
Det kunne lige så vel være Egypten, der kunne græde af glæde, som det blev danskerne.
Selv da Egypten i anden omkamp havde en føring på plus to kasser, og det nærmede sig en afgørelse, så var der ingen af de danske spillere, der tvivlede på comebacket.
Læs også: Ekspert blæst vanvittigt bagover af Mathias Gidsel: -Der er født en verdensstjerne
Tro flytter ikke bare bjerge. Tro kan også ændre håndboldkampe, når der er allermest behov for det:
-Jeg så i folks hoveder, at de troede på det. De vidste, de kunne gå ind og afgøre kampen. Det viste sig i form for stærk mentalitet, som vi har genopfundet på holdet, siger Niklas Landin efter kampen på et digitalt pressemøde.
-Der er kommet mange nye hold med. Jeg tror kun, det gavner landsholdet, at der kommer finurlige og sjove typer med igen.
Læs også: Niklas Landin så tro i øjnene på alle danske VM-profiler: -Ingen gik i panik
-Jeg synes, vi har en rimelig stærk mentalitet på holdet. Jeg føler ikke, at vi virkelig går i panik. Det ser ikke sådan ud. Selvom vi ikke spiller godt, har vi en sikkerhed i tingene, uddyber han.
Har du fået styr på pulsen igen?
-Ja, siger han kort og godt.
Udover at gå videre til semifinalen og tage skridtet videre mod titelforsvaret, så er der også en enorm læring at tage med videre fra det danske landshold, der både har rutinerede ræve og unge talenter.
-Jeg tænker, der er masser af udvikling i sådanne kampe for os alle sammen. Vi har ikke stået i sådan en situation før.
-Vi laver forfærdelig mange fejl, træffer dårlige beslutninger i løbet af kampen. Men vi satser på det, vi har lært meget af i de her afgørende sekvenser, når det hele skal afgøres, slutter Landin.
Læs også: Nerver af verdensklasse: Danmark videre efter vanvittigt fight mod Egypten
Danmark er klar til semifinalen fredag, hvor modstanderen hedder de dobbelte spanske europamestre.