Highlights: GOG var lige ved og næsten mod polsk storhold
GOG Håndbold måtte desværre se sig slået af et stærkt polsk mandskab, da Orlen Wisla Plock torsdag aften var på besøg i Arena Svendborg
GOG Håndbold kæmper for en plads videre i den prestigefyldte turnering, og havde med en sejr i gårsdagens opgør mod Wisla Plock haft muligheden for at give sig selv lidt luft ned til bundeholdende Pelister og Zagreb.
Det blev også en tæt affære i Arena Svendborg, hvor hjemmeholdet på trods af en vanskelig første halvleg alligevel fik kæmpe sig tilbage i slutningen af opgøret. Dog viste det polske mandskab sig for stærke, og gæsterne kunne derfor til slut tage en sejr med hjem på 28-30.
Kampens topscorer blev Lasse Vilhelmsen, som nettede hele otte gange i opgøret.