LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Ann Grete Nørgaard taber kæben: -Sindssyg kamp af Mikkel Hansen på toppen

Med 12 kasser og fem assists tog Mikkel Hansen revanche fra sin kæmpebommert i VM-kvartfinalen og var hovedårsagen til, at Danmark for andet VM i træk er i finalen.


Kongen af Kairo, Mikkel Hansen, førte an og tog Danmark på ryggen i VM-semifinalen mod Spanien, der blev slået 35-33 efter ENDNU en holdpræstation.


Ann Grete Nørgaard var igen imponeret af den danske stjerne Mikkel Hansen, der foruden mange scoringer også var med til at spille alle de andre danskere gode.


-Så flot kamp af Mikkel på toppen, wauw. Sindssygt niveau. Outstanding. Han sætter tingene så godt sammen. Mathias Gidsel og Morten Olsen og Hansen er bare en voldsom giftig cocktail, siger den danske fløjspiller efter kampen.


-Det er en kæmpe holdpræstation. Det var virkelig én af de flotteste kampe, jeg længe har set. Så mange gode løsninger. Alle byder ind, og de følger ligesom bare med. Virkelig en flot spillet kamp og taktisk godt arbejde fra bænken, uddyber hun.


Der er ikke kun én dansker, der skiller sig ud semifinaledysten.


Listen rummer mange navne, ifølge Ann Grete Nørgaard.


-Mathias Gidsel, seriøst han spiller godt og stort. Magnus Saugstrup ligeså, respekt. Han knokler i begge ender og er god til at placere sig. Han er en knivskarp afslutter. Lasse Andersson kommer også med rigtig meget lækkert i kontrafasen.


Skal hun alligevel fremhæve én, så kan man ikke komme udenom Mathias Gidsel.


Det 21-årige GOG-talent viste i sit livs landskamp i VM-semifinalen mod Spanien, hvad han kan og hvilke kæmpe-talent han besidder. Ann Grete Nørgaard jubler over endnu en kongekamp af den danske debutant.


Han bliver ved med at overgå sig selv. Minut efter minut. Kamp efter kamp.


Om det så er upåagtede Argentina, EM-sølvvinderne fra Kroatien eller de dobbeltforsvarende spanske europamestre, så spiller Mathias Gidsel bare håndbold.


En vild ungdommelighed, vildskab og talent, der sidder på den håndboldkrop, siger Ann Grete Nørgaard.


-Gidsel, seriøst. Fuck, han spiller godt. Han spiller så stort. Han har overblik. Han ved. hvad han er god til, og så gør han det 100 procent. Samspillet med Mikkel er jo konge.


-Det bliver sat så godt sammen. Han har jo løftet holdets niveau, hvilket er sindssygt taget i betragtning af, at han er 21 år.


-Spanien spiller virkelig også godt. Deres strege var især svære at styre. Det blev også presset, da Henrik Møllgaard røg ud. Niklas Landin stepper jo op, men Spanien får for mange ”fedte-mål”, hvor det næsten er gjort færdigt, men så sender de den lige afsted med håndleddet halvt liggende under to danskere, slutter hun.


Danmark spiller VM-finale mod Sverige søndag klokken 17.30. Følg med i løbet af aftenen og i morgen, hvor vi bringer dugfriske reaktioner fra den danske lejr.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder