Overblik: Her er reglerne for slutspillet i Bambusa Kvindeligaen
Inden længe venter slutspillet i Bambusa Kvindeligaen, men har du egentlig styr på reglerne?
Inden længe skal der spilles afgørende kampe om det danske mesterskab, men hvordan er det nu lige, at det kommer til at foregå?
Slutspillet:
Det er de øverste otte klubber fra grundspillet, der skal spille slutspil. Hvis man ender som nummer 1 eller 2, tager man 2 point med over i slutspillet, mens nummer 3 og 4 tager 1 point med over.
Slutspiller bliver inddelt i to puljer. Grundspillets nummer 1, 4, 5 og 8 i den ene, mens nummer 2, 3, 6 og 7 samles i den anden.
Alle skal møde hinanden ude og hjemme.
Hvis nogle hold kommer til at stå lige, er det placeringen fra grundspillet, der bliver afgørende.
Nummer 1 og 2 fra hver gruppe går videre til semifinalerne. Her skal nummer 1 i den ene gruppe spille mod nummer 2 fra den anden gruppe og omvendt.
Puljevinderen har hjemmebane i kamp et og også i en eventuelt tredje kamp ved uafgjort.
Vinderne af semifinalerne mødes i en finale, mens de to tabere spiller bronzekamp. Det højest rangerede hold fra grundspillet får hjemmekamp i kamp 1 og eventuelt kamp 3.
I tilfælde af uafgjort efter endt spilletid i kamp 3, findes vinderen med forlænget spilletid og eventuelt straffekast.
DM-vinderen får en plads i Champions League.