LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ida Hummeluhr

Oskar Sunnefeldt forlader THW Kiel til fordel for en anden tysk klub

Svenske Oskar Sunnefeldt har haft en begivenhedsrig sæson. Han startede sæsonen i SønderjyskE, skiftede til THW Kiel som skadeserstatning i efteråret og vandt Champions League. Nu går turen fra næste sæson til SC DHfK Leipzig.


22-årige Oskar Sunnefeldt fik i efteråret et tilbud, som han ikke kunne sige nej til. Nemlig at erstatte THW Kiels Nikola Bilyk som følge af en korsbåndsskade.


Oprindeligt løb aftalen med den tyske storklub frem til sommeren 2021, og det står nu klart, at samarbejdet ophører til den tid, oplyser THW Kiel.


Fra næste sæson skal Sunnefeldt nemlig tørne ud for den tyske klub, SC DHfK Leipzig, hvor blandt andre danske Martin Larsen og Patrick Wiesmach spiller.


Sunnefeldt har været glad for tiden i Kiel, og siger følgende til klubben:


Jeg er taknemmelig for, at THW Kiel gav mig denne mulighed. Jeg blev taget meget godt i mod i Kiel, og jeg vil gøre alt for, at vi i de næste par måneder når vores mål med dette fantastiske hold. Først da begynder en ny, spændende sektion for mig“.


Svenskerens kontrakt med Leipzig er gældende for de tre kommende sæsoner, nemlig frem til sommeren 2024.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder