LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Usikkerhed om Polmans knæskade får Nycke Groot til at kæmpe for OL-billet

33-årige Nycke Groot var helt afklaret med, at håndboldkarrieren sang på absolut sidste vers med weekendens Final 4-stævne. Men da OL-bagdøren pludseligt åbnede sig på vid gab, kunne hun ikke gøre andet end at forsøge at slutte sin glorværdige karriere med olympisk deltagelse.


Kroppen kan bare ikke mere. Den er slidt og træt efter mere end 13 år på toppen af såvel dansk som international håndbold med blandt andet tre danske mesterskaber, lige så mange Champions League-trofæer, et hav af slutrundekampe- og medaljer og meget andet på CV’et.


En håndboldstjerne-, -dronning, -personlig, kært barn har mange navne, takker snart af. Det skulle have været denne søndag eftermiddag, hvor hun blev enig med sig selv om at stoppe, mens legen var god.


Nycke Groots klubkarriere slutter søndag. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.


Men så ringede den hollandske landstræner med et tilbud, hun bare ikke kunne sige nej til.


Læs også: Gyldent hattrick for snart pensionerede Nycke Groot: – En drøm at slutte af på den her måde


– Jeg håber ikke, jeg har spillet karrierens sidste kamp. Jeg er blevet udtaget til OL-bruttotruppen med det hollandske landshold. Jeg ved, at mine håndboldsko ikke helt er lagt på hylden endnu, siger Nycke Groot som altid med et ydmygt smil til HBOLD.dk.


– Landstræneren ringede, da Estavana (Polman, red.) blev knæskadet igen. Siden man ikke rigtigt ved, hvad der sker med hende, så spurgte han, om jeg ville overveje at være med. Jeg fik nogle fine snakke med ham og nogle af spillerne.


Nycke Groot har vundet fire medaljer med det hollandske landshold. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.


– Så tænkte jeg bare, at jeg vil give den gas og slutte af med OL.


Hvorfor ikke?


Læs også: Nycke Groot gør comeback på det hollandske landshold


Nycke Groot var med til Hollands første OL-deltagelse i 2016, hvor det blev til en fjerdeplads. Som hun selv siger, så er det eneste, hun sådan rigtigt mangler, en OL-medalje.


– Alt afhængigt af hvordan kroppen tager det, så vil jeg give den gas i opstarten og i forberedelserne. Hvis det går, så tænker jeg nok, jeg skal komme med.


– Men det er også op til træneren, om han synes, det er nok eller ikke. Jeg ved godt, der kan være flere kampe tilbage. Men jeg ved dog, at jeg spiller min sidste klubkamp, og det er mærkeligt, slutter Nycke Groot.


Nycke Groot nåede at spille fire år og vinde tre CL-titler med Györ: Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.


Nycke Groot kan slutte klubkarrieren af med at vinde The Double på lige godt en uge: Og hvem ved? For fjerde gang i karrieren blive kåret som pokalfighter til bunken af personlige titler, der også tæller bedste playmaker og mest værdifulde spiller ved EM i 2016, året spiller i ungarsk håndbold i 2016 og 2018, mest værdifulde spiller i Champions League i 2017 og bedst playmaker i selvsamme turnering to år i træk i 2016 og 2017.


Læs også: Sabine Englert kunne knapt stå på egne ben: – Jeg håber virkelig, hun er okay, siger tidligere holdkammerat Nycke Groot


I 2010, 2012 og 2014 blev Nycke Groot kåret som årets pokalfighter i Danmark.


Nycke Groot takker af efter ni sæsoner i Danmark. Foto: Allan Jensen/EVENTMEDIA.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder