August Pedersen: Mit ophold i BSH har været helt fantastisk
Bjerringbro-Silkeborg har op til den nye sæson i Herreligaen skiftet ud på venstre fløj-positionen i klubben.
Det midtjyske mandskab har her sagt farvel til norske August Pedersen, for i stedet for, at hente Henrik Tilsted til klubben fra svenske IK Sävehof.
Læs også: Det store transferoverblik: Herreligaen 2021-2022
August Pedersen som kom til det midtjyske i sommeren 2018, skifter hjem til norsk håndbold, hvor han skal tørne ud for Drammen HK.
Den norske fløjspiller, har da også været glad for sine tre sæsoner i BSH.
Han siger følgende til Midtjyllands Avis:
“Mit ophold i BSH har været helt fantastisk. Det blev til mere end planlagt, og jeg er så glad for, at jeg tog chancen. Jeg ville som sagt gerne fortsætte i klubben, men det ændrer ikke på, at jeg er glad for oplevelsen og for det, som jeg har fået vist. Det sidste år føler jeg, at jeg fik vist mit potentiale. Jeg er taknemmelig.”