Oliver Hamann-Boeriths skifter til norsk håndbold
Oliver Hamann-Boeriths skifter til norsk håndbold til den kommende sæson.
Den 20-årige fløjspiller som til daglig tørner ud for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold er klar til sit første udlandseventyr som seniorspiller, når han til sommer skifter Danmark ud med Norge, og et ophold i ligaklubben KRS Topphåndball.
Den 185 centimeter høje venstre fløj glæder sig til skiftet og til at blive udviklet endnu mere som håndboldspiller. Han siger følgende til den norske klubs hjemmeside:
“Jeg har valgt at komme til KRS Topphåndball, da jeg synes, klubben har et rigtig godt og professionelt setup. Jeg synes også, det er et rigtig godt hold med gode spillere og et godt trænerteam. Det gør, at jeg med sikkerhed kan udvikle mig som håndboldspiller. KRS er en klub med gode værdier og store ambitioner, hvilket passer mig rigtig godt”.