LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Få overblikket: Stor udskiftning i Bundesliga-klub, som har danske tilgange

Rhein-Neckar Löwen går en ny æra i møde med stor udskiftning både på og uden for banen – og med dansk islæt i form af Mathias Larson og Mike Jensen. Begge kommer til Bundesliga-klubben efter stærke præstationer i henholdsvis Elverum og Veszprem og bliver en del af et hold, der har fået en gennemgribende overhaling op til sæsonen 2025/26. Det skriver Handball-World.

Efter cheftræner Sebastian Hinzes farvel, hvor han skifter til ThSV Eisenach, har Löwen landet en markant erstatning i Maik Machulla. Den tidligere Flensburg- og Aalborg-træner har underskrevet en treårig aftale. Med sig får han Michel Abt som assistent og Dr. Patrick Jahnke som ny målmandstræner.

Tre nye på playmaker-positionen

Den mest omfattende ændring sker på playmaker-positionen, hvor Juri Knorr er skiftet til Aalborg Håndbold, mens Gustav Davidsson ikke fik forlænget sin kontrakt. I stedet henter klubben hele tre nye dirigenter: Dani Baijens (fra PSG), Haukur Thrastarson (Dinamo Bukarest) og Mathias Larson (Elverum).

Ny duo på højre back – og ny mand i målet

På højre back er der også total udskiftning. Jon Lindenchrone er røget til Skjern, og Ivan Martinovic er fortid. Ind er kommet svenske Edwin Aspenbäck (fra TTH Holstebro) og Lukas Sandell, som sammen med keeper Mike Jensen er hentet i storklubben Veszprem.

Blandt de øvrige tilgange er unge Gino Steenaerts (højre fløj), Robert Timmermeister (venstre back, tilbage fra leje) og målmand Mike Jensen. Samtidig har rutinerede navne som Mikael Appelgren og Olle Forsell Schefvert forladt klubben.

Truppen i sæsonen 2025/26

Nr.NavnPositionFødtKontrakt
29David SpäthKeeper20022020-27
Mike JensenKeeper19952025-26
8Tim NothdurftVenstre fløj19972024-27
15David MóréVenstre fløj20042020-27
24Patrick GroetzkiHøjre fløj19892007-26
Gino SteenaertsHøjre fløj20052025-28
45Halil JaganjacVenstre back19982022-27
13Sebastian HeymannVenstre back19982024-27
Robert TimmermeisterVenstre back20032025-26
Dani BaijensPlaymaker19982025–?
Mathias LarsonPlaymaker20012025–?
Haukur ThrastarsonPlaymaker20012025–?
Lukas SandellHøjre back19972025-26
Edwin AspenbäckHøjre back20002025–?
9Steven Plucnar JacobsenStreg20002023-26
80Jannik KohlbacherStreg19952018-26
Maik MachullaCheftræner19772025-28

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder