Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Simon Hald: En perfekt afslutning på vores sæsonforberedelser

Håndboldherrerne fra Aalborg Håndbold spillede fredag aften deres sidste testkamp før sæsonen for alvor går løs.


I en fuldstændig fantastisk kulisse blev der sat tilskuerrekord i Sparekassen Danmark Arena, da hele 5.500 tilskuere havde mødt op til braget mellem Aalborg Håndbold og den tyske topklub SG Flensburg-Handewitt.


Her var de mange tilskuere vidne til en intens og velspillet affære, hvor nordjyderne kunne strække armene op til sidst, da haluret lød for sidste gang.


Aalborg Håndbold vandt kampen 34-29 efter en pauseføring på 18-17.


Se kampen i tal herunder:


Aalborg Håndbold: Mikkel Hansen 7, Lukas Nilsson 6, Mads Hoxer 5, René Antonsen 3, Aleks Vlah 3. Patrick Wiesmach 3., Kristian Bjørnsen 2, Simon Hald 2, Buster Juul 1, Martin Larsen 1 og Sebastian Barthold 1.


SG Flensburg-Handewitt: Emil Jakobsen 7, Kay Smits 6, Simon Pytlick 5, Johannes Golla 4, Mads Mensah 2, Johan Hansen 2, Jim Gottfridsson 1, Lukas Jørgensen 1 og Aksel Horgen 1.


Hjemvendte Simon Hald var nærmest i chok over at se antallet af fremmødte tilskuere til opgøret. Han sagde følgende til Nordjyske efter kampen:


”Jeg har aldrig prøvet noget lignende til en træningskamp, og den her aften var bare en perfekt afslutning på vores sæsonforberedelser”


Simon Hald og co. spiller deres første gældende kamp den 27. august, hvor TTH Holstebro byder op til dans i 1/8-finalerne i Santander Cup.


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER