Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Michael Ehrhorn

Ærgerlig skade rammer Aalborg

Lukas Nilsson var uheldig til træning, og det koster nu et par uger ude af stand til at spille.

Pressemeddelelse fra Aalborg Håndbold:

Den svenske bagspiller blev under torsdagens træning ramt af en skade i lysken, der forventeligt holder ham ude af kamp i de kommende fire uger.

Skaden kom i kølvandet på onsdagens flotte præstation i Champions League-opgøret mod SC Magdeburg, hvor Nilsson blev delt Aalborg-topscorer med syv fuldtræffere.

– Det er et hændeligt uheld og selvfølgelig også en streg i regningen, at Lukas nu må sidde ude den næste måneds tid med skaden. Vi ved, at vi i løbet af en lang sæson ikke kan undgå skader og skavanker og det er netop en af årsagerne til, at vi har investeret i en bred spillertrup, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

– Når det er sagt, så kunne timingen selvfølgelig godt være bedre, set med henblik på det tætte kampprogram vi har i øjeblikket med kampe i både Herreligaen og Champions League. Heldigvis har vi flere dygtige spillere på holdkortet og de må så steppe op og tage et større ansvar i Lukas’ fravær, lyder det videre fra Jan Larsen.

Aalborg Håndbold spiller søndag aften på udebane mod Mors-Thy, hvor man i forvejen må se bort fra skaderamte Niklas Landin, Henrik Møllgaard, Buster Juul og Thomas Arnoldsen.

I den kommende uge venter onsdag aften en hjemmekamp mod BSH i Herreligaen, mens det om en uge gælder GOG på udebane.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER