Kristina Jørgensen har store ambitioner med klubskiftet
Efter to år i fransk håndbold er Kristina Jørgensen klar til at tage næste skridt i karrieren
Det er ikke hvilken som helst klub, der til næste sæson får tilført danske Kristina Jørgensen til kamptruppen.
Den ungarske storklub Györ betegnes af mange som ‘verdens største håndboldklub’. For udover at have vundet det nationale mesterskab hele 17 gange, har man også vundet verdens største turnering, Champions League, fem gange.
Så beslutningen om at forlade franske Metz efter to gode år, synes måske at være en smule lettere, når det er netop Györ, der henvender sig.
Den danske landsholdsspiller bliver derfor uden tvivl en del af et hold med en markant vinderkultur, og til spørgsmålet om, hvad ambitionen er, er der ikke meget tøven fra Jørgensen:
“- Det er at vinde det hele. Det er en af de største klubber i verden, og ambitionen er, at man skal vinde alt. Det er jeg bare glad for, og det er bare megafedt at være en del af et vinderhold”, siger hun til DR Sporten.
Jørgensen har underskrevet en 3-årig kontrakt med Györ gældende fra sommeren 2024.