LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Optakt til aftenens CL-brag: Aalborg Håndbold møder Veszprém

I aften venter et af sæsonens store højdepunkter i Sparekassen Danmark Arena, når Aalborg Håndbold tager imod ungarske One Veszprém HC i Machineseeker EHF Champions League.

Der er ingen tvivl om, at der venter Aalborg Håndbold en formstærk modstander i aften. Veszprém indledte i weekenden den ungarske liga med en storsejr på 45-32 ude mod Budakalasz. Alle 16 spillere kom i aktion, og det blot 17-årige stortalent Maté Gancs-Peto blev topscorer med syv mål.

Holdets rutinerede målmænd, Rodrigo Corrales og Mikael Appelgren, delte spilletiden i kampen. Corrales stod for ni redninger i første halvleg, mens Appelgren – på sin 36-års fødselsdag – leverede syv redninger i anden halvleg.

Veszprém har - udover mange andre store profiler - tilføjet Ivan Martinovic og Ali Zein til truppen og der er ingen tvivl om at ambitionerne er store. Dertil kommer, at den ungarske storklub ikke umiddelbart har nogen skader i truppen, så de står stærkt forud for aftenens opgør mod Aalborg Håndbold. 

Alt tyder på en intens kamp i Sparekassen Danmark Arena i aften. Kampen fløjtes i gang kl. 18:45 og kan ses direkte på DR2.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder