Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nicoline Holden

Danmarks OL-hold Uden Højrefløj

De danske landhold tager til OL uden nogen reel højrefløj, men der er en bagtanke med det.

I onsdags udtog Nikolaj Jacobsen de 17 spillere, som han har til rådighed under OL-slutrunden. Blandt disse 17 spillere er der ingen reel højrefløj. 

Tanken bag det hele er, at Mathias Gidsel også kan tage nogle minutter nede på højre fløj. OL-turneringen kan blive en fysisk hård turnering, hvor der skal spilles mange kampe på få dage. Derfor er det vigtigt at passe på de spillere, som er tiltænkt mange minutter, heriblandt Mathias Gidsel. 

"Hvis han skal dække for meget op, er vi også bange for, at det slider for meget på Mathias hen over en hård og lang slutrunde," forklarede Nikolaj Jacobsen til TV2 Sport. 

Men grunden til, at der ikke er udtaget en højrefløj, skyldes ikke kun, at der skal passes på spillere som Mathias Gidsel. Landsholdstruppen er lige nu sammensat sådan, at den kan sættes sammen på flere måder, hvilket giver landstræneren taktisk fleksibilitet. 

I OL-truppen er både Mathias Gidsel, Niclas Kirkeløkke og Mads Hoxer, som alle tre har leveret en god sæson i deres respektive klubber. Landstræneren mener derfor ikke, at det bliver et problem uden en højrefløj, da disse tre spillere udgør en rigtig god kombination alt efter, hvilket hold Danmark møder. 

Det er ikke første gang, at Danmark spiller uden en højrefløj, men det er første gang, at Nikolaj Jacobsen har undladt at udtage en højrefløj til en slutrunde. 

Den 8. juli møder Danmark ind til de sidste forberedelser inden OL. Landsholdssamlingen afholdes i Helsingør, og de spiller to kampe den 16. og 18. juli, inden det hele går løs i Paris den 27. juli mod Frankrig.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER