Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Luka Cindric skifter til ungarnsk storklub

Den kroatiske landsholdsstjerne har fremtiden på plads.

Luka Cindric har underskrevet en 2+2-årig kontrakt med ungarnske Veszprém og tilslutter sig holdet i sommeren 2024.

Den kroatiske landsholdsspiller skifter fra Dinamo Bukarest, hvor han tilbragte en sæson, og vandt både ligaen og pokalen samt nåede semifinalen i Europa League. 

Til sommer skifter han til Veszprém, hvor han igen vil arbejde under Xavi Pascual efter at have spillet for ham i både Barcelona og Bukarest.

Administrerende direktør, Dr. Bartha Csaba udtaler i en pressemeddelse:

“Luka Cindric er en klassespiller og erfaren playmaker, hvilket han har bevist flere gange i Champions League. Efter vi blev enige med Xavi Pascual, blev det klart, at vi havde brug for endnu en spiller til de centrale positioner for at kunne realisere hans spilfilosofi. Derfor besluttede ledelsen, i overensstemmelse med cheftrænerens og sportsdirektørens fælles faglige koncept, at ansætte den kroatiske dirigent.” 

"Vi var klar over, at Luka har haft skader på det seneste, så inden vi indgik aftalen, gennemgik han en omfattende medicinsk undersøgelse, hvor lægerne fandt alt i orden. Vi er sikre på, at Luka Cindric vil være en stor hjælp og en passende forstærkning, og med hans ankomst er truppen til sæsonen 2024/25 næsten komplet," 

Cindric debuterede for det kroatiske landshold i 2014 og har været en nøglespiller for sit land ved flere lejligheder. Med landsholdet vandt han bronze ved EM i 2016 og sølv i 2020.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER