Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nicoline Holden

Aalborg må nøjes med lille hal i Grindsted: Julemesse blokerer for Magion

De nyoprykkede Grindsted-herrer kan se frem til, at fire af deres kampe før jul vil blive sendt på direkte TV.

Grindsted kan se frem til at spille i den bedste række efter sommerferien, hvor flere af deres kampe vil blive vist på fjernsynet. Før jul vil man kunne se de nyoprykkede Grindsted-spillere fire gange på enten TV2 eller TV2 Sport. Kampene, der er tale om, er: den 13. september mod GOG, den 26. september mod Skanderborg-AGF, den 22. oktober mod Skjern og den 3. november mod de forsvarende danske mestre fra Aalborg.

Flemming Pedersen, som er formand for Grindsted GIF, fortæller til JyskeVestkysten, at han den seneste tid har haft travlt med at flytte kampene fra Lynghallen, som er en meget lille og intim hal, hvor herrerne plejer at spille deres kampe. Men når TV2 og TV2 Sport skal sende direkte TV, er der brug for en større hal. Den finder de i Magion.

Flemming har dog mødt en udfordring med at få flyttet en af kampene over i den større hal. Kampen mod Aalborg Håndbold kan ikke blive spillet i Magion, da den er optaget grundet julemesse.

Flemming fortæller til JyskeVestkysten, at kampen mod Aalborg Håndbold derfor bliver spillet i den lille og intime Lynghal.

Normalt vil et hold som Aalborg kunne tiltrække mange tilskuere, da de har mange store profiler på holdet, men til denne kamp vil der kun være plads til 950 tilskuere. Lynghallen må maksimalt have 1000 mennesker, og det giver en god stemning, hvor man virkelig kommer hinanden ved. Kampen, hvor oprykningen blev sikret, var der 937 mennesker til stede i Lynghallen.

Grindsted spiller første hjemmekamp i herreligaen den 13. september.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER