Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nicoline Holden

Dansk hold sejre trods regn

Årets Partille World Cup er fortsat igang og de danske drenge fra Skanderborg kæmper fortsat trods regn og vind.

Vejret til årets Partille World Cup er ikke det bedste. Regnen siler ned, men det stopper ikke de unge spillere fra at spille udendørs håndbold. 

I dag spillede Skanderborgs Boys 18 gruppefinale mod HSG Nordwest. Kampene varer 30 minutter, og efter nogle hårdtkæmpede minutter stod danskerne tilbage med gruppesejren. 

Partille World Cup bliver spillet i Göteborg, hvor der i disse dage er gang i en stor håndboldfest, hvor der spilles vigtige kampe, som afgør, hvilke hold der går videre fra gruppespillet. Vejrguderne har desværre ikke valgt at være med til håndboldfesten. Regnen siler ned og gør kampene endnu sværere at spille. 

Tidligere i dag spillede danskerne fra Skanderborg mod HSG Nordwest fra Schweiz. To hold, som altid deltager ved den årlige Partille-turnering, og i år var ingen undtagelse. De to hold var klar til kamp trods vejret, men vejret var med til at gøre kampen vanskelig. Det våde kunstgræs hjalp ikke spillerne, og ved halvleg stod der 5-4. 

Danskerne havde bedre styr på kampen i anden halvleg. Der kom flere redninger fra det danske mål, og de danske ungdomslandsholdsspillere leverede håndboldperler på stribe. Regnen begyndte igen at sile ned, men det stoppede ikke danskerne, som fortsatte deres føring og hev sejren hjem. Gruppesejren var vigtig for danskerne, som står over for en revanche efter sidste års semifinalenederlag.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER