Krickau inden topopgør: - Veszprém er en stor udfordring lige nu
Füchse Berlin er fortsat ubesejret i dette års Champions League, hvor det indtil videre er blevet til sejre i klubbens første otte kampe. I morgen venter der endnu et svær opgør for de forsvarende tyske mestre, når de får besøg af ungarske Veszprem.
De ungarske mestre ligger i øjeblikket nummer tre i den indledende pulje, og to point i torsdagens opgør, ville sende dem tættere på en top-2, som altså giver direkte adgang ind i Champions League kvartfinalerne.
Derfor bliver morgendagens kamp en stor udfordring for Berlin-mandskabet, og defor kræver det endnu en stor præstation af den danske stjerne Mathias Gidsel, hvis en sejr på hjemmebane skal sikres.
Cheftræner Nicolej Krickau ser frem til mødet med Veszprem, og forventer en stor udfordring, når det stærke ungarske mandskab melder sin entre.
“Vi glæder os selvfølgelig til at vende tilbage til vores arena. De sidste par gange har været fantastiske. Vi håber, det bliver endnu en god oplevelse for alle. Veszprém er en stor udfordring lige nu; de bliver bedre og bedre. Især deres offensiv forbedres konstant. Vi vil helt sikkert stå over for mange udfordringer defensivt…” siger han bl.a på klubbens hjemmeside.
Kampen spilles torsdag 20.45