LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ligaklub forlænger med populær profil

TMS Ringsted kan fortsætte samarbejdet med en af klubbens mest populære profiler. Victor Wolf har nemlig forlænget sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2028.

Den lynhurtige fløjspiller er i gang med sin tredje sæson i Ringsted og har sat et markant præg både på og uden for banen.

”Vi er rigtig glade for, at Victor fortsætter i den grønne trøje,” siger sportschef Morten Olsen. ”Han står for mange af de værdier, vi som klub gerne vil kendes for – dedikation, fællesskab og udvikling. Han har taget store skridt i sin tid her, og vi tror på, at de næste år bliver endnu bedre.”

Victor Wolf selv lægger heller ikke skjul på sin begejstring over at fortsætte i TMS:

”Jeg er super glad for at have forlænget med TMS Ringsted og ser frem til to år mere i den grønne trøje. Med klubbens ambitioner, holdets kvaliteter både på og uden for banen og vores dejlige fans har det været den helt rigtige beslutning.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder