LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

EHF-præsident: Köln er blevet håndboldens svar på Wimbledon

Köln er håndboldens svar på Wimbledon.

Sådan lyder det fra EHF-præsident Michael Wiederer efter endnu en udsolgt udgave af TruckScout24 EHF FINAL4 i LANXESS Arena, hvor mere end 20.000 tilskuere var på plads hver dag.

"Jeg vil ikke overdrive, men turneringen i Köln er nu noget i retning af Wimbledon i tennis. Når interessen stiger efter 16 år, viser det, at det hele passer: arenaen, beliggenheden og kvaliteten på og uden for banen," siger Wiederer til eurohandball.com.

Finalen mellem SC Magdeburg og Füchse Berlin understregede endnu engang Bundesligaens styrke, og Wiederer afviser ikke, at Tyskland i fremtiden kan få en tredje startplads i Champions League. Ifølge ham arbejder EHF aktuelt med mulige ændringer i turneringsstrukturen, som kan træde i kraft fra sæsonen 2026/27. Ændringerne skal dog koordineres bredt, og meldinger forventes først efter EHF-kongressen i september.

"Vi evaluerer lige nu mulighederne for både Champions League og European League. Det er komplekst, fordi det skal passe med internationale kalendere og eksisterende medieaftaler. Men vi arbejder på det, og senest i oktober forventer vi at kunne præsentere retningen," lyder det fra Wiederer.

Han roser samtidig det nye ungdomsinitiativ, EHF Youth Club Trophy, hvor danske GOG gik hele vejen til finalesejr i Köln. Turneringen betegnes som en succes og udvides i 2026 med et kvindeformat.

"Vi har set spillere, som helt sikkert kommer til at spille på topniveau. Det her er en vigtig investering i fremtidens klubhåndbold," siger Wiederer.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder