LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tidligere Sønderjyske-spiller stopper efter oprykning til Bundesligaen

GWD Minden har netop sikret sig oprykning til den tyske Bundesliga, men allerede nu har klubben sagt farvel til fire spillere – heriblandt den tidligere SønderjyskE-profil Adam Nyfjäll.

I et opslag på Facebook takker den tyske klub sine afgående spillere for deres indsats i den grøn-hvide trøje. Foruden Nyfjäll er det Lucas Grabitz, Carles Asensio og Danilo Radovic, der forlader Minden.

"Vi siger af hjertet tak for jeres indsats, jeres kampgejst og mange særlige øjeblikke – og selvfølgelig for oprykningen til Bundesligaen!", skriver klubben.

Adam Nyfjäll, der spillede i SønderjyskE fra 2018 til 2021, har siden markeret sig solidt i Tyskland. Hos Minden blev han en del af en trup, der i denne sæson sikrede sig adgang til den bedste tyske række – DAIKIN Handball-Bundesliga.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvor den svenske stregspiller fortsætter sin karriere.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder