EHF savner Mikkel Hansens magi
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har delt et nostalgisk klip på deres sociale medier, hvor de sender en varm tanke til én af håndboldhistoriens allerstørste profiler – Mikkel Hansen.
Under overskriften "Missing Mikkel Hansen magic" har EHF fundet et klip frem fra Champions League-opgøret mellem Pick Szeged og Aalborg Håndbold, hvor danskeren spillede en hovedrolle.
I videoen bliver Hansen sat op i angrebet og kvitterer med et teknisk mesterværk: En skruebold udenom målmanden og direkte i nettet – en afslutning, der vidner om den boldforståelse og finesse, der kendetegnede hans karriere.
Mikkel Hansen nåede i sin karrier at spille for GOG, FC Barcelona, AG København, Paris Saint-Germain og sluttede af i Aalborg Håndbold.