Erfaren holdleder tvunget til OL-afbud grundet sygdom
Kai Johannsen, som normalt gør sig som holdleder for håndboldherrerne, er ikke rejst med til OL i Paris.
Det skyldes, at holdlederen er blevet ramt af sygdom, som kræver nærmere undersøgelser.
Det danske håndboldforbund udtaler følgende om Kai Johannsens fravær:
“Vi ønsker Kai og hans familie alt det bedste og har ikke yderligere kommentarer”.
Holdlederen har været en del af det danske herrelandshold i 20 år.
Ved OL i Paris er det delegationsleder, Carsten Grønmann, som fungerer som holdleder.