VM-fiasko: Norsk landshold slagtes af kritikerne
VM-medværterne fra Norge får ingen point med videre fra gruppespillet. Efter den historisk dårlige præstation bliver landsholdet slagtet i medierne.
Det er sjældent, at en VM-værtsnation står uden point i mellemrunden, men det er tilfældet for Norge. På hjemmebane blev det i aften til nederlag imod Portugal, og da opgøret imod Brasilien også blev tabt er dommen hård hos omverdenen.
På tv brugte kommentator Daniel Høglund ordene “en gedigen fiasko” og “VM er ødelagt”, mens kollega Ole Erevik rettede skytset imod landstræner Jonas Wille.
- Wille er i gang med sit fjerde mesterskab, og selvom det er marginaler, så er vi længere væk end nogensinde. Træneren har hovedansvaret, siger Erevik ifølge vg.no.
Viaplay-ekspert Joachim Boldsen lagde heller ikke fingrene imellem.
- Det er ikke kun træneren der skal siges farvel til, det er også nogle spillere, forklarede Boldsen.