LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

USA løfter sløret for største store event

PRO Handball USA løfter nu sløret for sin største satsning til dato. Den første udgave af organisationens Mega Event bliver afholdt i Las Vegas, hvor håndboldsporten rykker ind i den amerikanske underholdningshovedstad fra 1. til 9. august 2026.

I ni dage bliver byen centrum for noget af det bedste, international håndbold kan præstere. Otte inviterede superhold – herunder olympiske mestre, verdensmestre og Champions League-vindere – samles i Henderson, hvor Lee’s Family Forum står klar som vært for mere end 20 kampe.

Arenaen, der rummer 5.800 tilskuere, får dagligt mindst tre topopgør på programmet: to klubkampe og en landskamp. Én billet giver adgang til alle dagens kampe, og der bliver tilbudt rabatter ved køb af flere dage samt fulde ni-dages billetter. Salget åbner 1. december via arenaens billetkontor.

Udover kampene lover arrangørerne en række ekstra aktiviteter, der bliver offentliggjort løbende.

Som led i pakken tilbyder PRO Handball USA også hotelophold til nedsatte priser. Ti forskellige hoteller bliver tilknyttet, fra familievenlige og røgfri alternativer til klassiske Las Vegas-hoteller midt på The Strip. Overnatning via PHUSA-pakker inkluderer shuttlebusser til arenaen og over 200 rabatter på oplevelser, restauranter og transport i byen.

Arrangørerne har i længere tid arbejdet på at finde den rette destination til eventet, og valget faldt tidligt på Las Vegas, hvis infrastruktur, hoteller og internationale appel gjorde byen til det oplagte valg. I Henderson har Lee’s Family Forum også vist stor imødekommenhed i processen.

Eventets rammer i korte træk:

– Arena: Lee’s Family Forum, Henderson, Las Vegas
– Datoer: 1.–9. august 2026
– Billet- og pakkesalg: Fra 1. december med Early Bird-rabatter gennem hele måneden

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder