Flensburg-fans med tydelig markering til Pytlick
Mellem de vanlige flag og trøjer havde en gruppe fans hængt et banner op med budskabet “Niemand ist grösser als der Verein” – “Ingen er større end klubben”. Ifølge det tyske medie SHZ blev teksten fulgt af sange, hvor Berlin blev lagt under Flensburg i hierarkiet.
Baggrunden var stadig frisk: dagen før havde klubberne bekræftet, at Pytlick fra sommeren 2027 skifter til Füchse Berlin. Den danske landsholdsstjerne har ellers en kontrakt med Flensburg helt frem til 2030, men benytter sig af en klausul, der giver mulighed for et tidligere skifte.
Pytlick selv opfatter reaktionen som fuldt forståelig.
Til SHZ siger han, at fansenes markering var udramatisk set fra hans perspektiv, og at han ikke tolker den som fjendtlig, men som et udtryk for, at følelserne fylder, når en stærk profil vælger at forlade klubben.
“Det var helt okay," lyder det fra Pytlick til det tyske medie.