Fløjspiller pludselig indkaldt til dansk træning før VM
Danmark har indkaldt en fløjspiller mere til dagens træning, men der kommer ikke til at blive skiftet ud i truppen.
Nu begynder VM, og i den danske lejr glæder man sig helt vildt til en slutrunde, hvor de rød/hvide er blandt de absolutte favoritter. Træningen bærer præg af høj intensitet, og onsdag er der et nyt ansigt.
Landstræner Jesper Jensen har nemlig valgt at indkalde Line Mai Hougaard til dagens træning. Det oplyser DanskHåndbold.
"Andrea Aagot Hansen skal lige aflastes lidt på fløjen. Line er som udgangspunkt kun indkaldt til dagens træning og er altså ikke skiftet ind i VM-truppen, skriver forbundet.