For Mathias Gidsel var VM bare let konditionstræning
Der er lettere opgivende toner fra flere andre håndboldnationer efter den danske dominans ved håndbold-VM.
I Tyskland har de et fedt Instagram-format, der hedder Harzblut-Talk. Her snakker Stefan Kretzschmar med sine tidligere kollegaer Pascal Hens, Michael Kraus og tv-kommentator Florian Schmidt-Sommerfeld.
De har netop gjort status over VM, og blandt andet siger Stefan Kretzschmar, når han skal beskrive den danske dominans:
"Hvad overgår egentlig ordet 'dominerende'?"
Han siger også med et grin, at VM mest af alt var konditionstræning for Mathias Gidsel.
Tv-kommentator Florian Schmidt-Sommerfeld siger: "Der har simpelthen ikke været en spændende kamp med dansk deltagelse."
Generelt har de alle svært ved at se, hvad tyskerne skal stille op mod den danske dominans.