Fremtiden er usikker for Gidsel og Füchse Berlin
Füchse Berlin åbnede Bundesliga-sæsonen med en sejr, men uden for banen fylder spørgsmålet om fremtiden for cheftræner Jaron Siewert og sportsdirektør Stefan Kretzschmar. Begge har kontraktudløb til sommer, og ifølge klubbens ledelse er en afklaring endnu ikke på plads. Det skriver Handball-World.
Efter sejren mod Bergischer HC erkendte Siewert, at situationen påvirker ham: “Selvfølgelig beskæftiger det mig. Jeg føler mig ekstremt godt tilpas her, og min familie har det på samme måde. Men beslutningen kommer på et tidspunkt,” sagde han.
Füchse-boss Bob Hanning forsøgte at dæmpe spekulationerne og understregede, at en afklaring vil komme senest i november: “Vi skal lægge en strategi for klubbens fremtid, især fordi jeg selv stopper om to år. Man må have lidt tålmodighed – og stole på, at jeg træffer de rigtige beslutninger for klubben,” lød det fra Hanning.
Dermed fortsætter usikkerheden om to af nøglefigurerne bag Berlins seneste succeser – i hvert fald lidt endnu.