Landstræneren deler sine tanker om spillerudtagelsen
Danmarks kvindelandstræner gæstede TV2s håndboldsstudie og kom med nogle interessante betragtninger omkring Ikast Håndbolds talenter i hendes ny-udtagne trup, Karen Klokker og Julie Scaglione.
Landstræneren er en smule udfordret på stregpositionen og i den første samling er Karen Klokker udtaget til det korte ophold med landstræneren, der ser stort potentiale i den unge stregspiller, der forhåbentlig kommer til at udvikle sig gevaldigt ved at være taget et skridt op.
Også Julie Scaglione fik nogle fine ord på vejen “talentet er uomtvisteligt” og både landstræneren og Popovic er enige, potentialet til at blive verdens bedste er til stede. Men for at være blive verdens bedste skal man træne ekstremt disciplinært i alle aspekter af spillet. Landtræneren må dog om nogen vide, hvad hun taler om, da hun var en stor mentor for Nycke Groot, der i en årrække af mange blev betegnet som verdens bedste, og for nogle også den mest komplette spiller.