LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Gidsel jagter historisk titel, men træneren hæver pegefingeren

Søndag eftermiddag har Füchse Berlin muligheden for at sikre sig klubbens første Bundesliga-mesterskab nogensinde. Et enkelt point på udebane mod Rhein-Neckar Löwen vil være nok til, at hovedstadsklubben kan løfte mesterskabstrofæet for første gang i historien.

Füchse Berlin banede selv vejen med en sejr mod VfL Gummersbach i sidste spillerunde og fører Bundesligaen med ét point ned til SC Magdeburg inden søndagens afgørende runde.

Mathias Gidsel har været én af profilerne i Berlins historiske sæson, og med 264 scoringer satte den danske stjerne senest rekord som den mest scorende spiller nogensinde på en Bundesliga-sæson – uden straffekast.

Cheftræner Jaron Siewert anerkender, at kampen mod Rhein-Neckar Löwen ikke bliver let, selvom værterne har haft en svingende sæson.

“De har haft en sæson med både højdepunkter og lavpunkter, og vi har set, hvor stærke de kan være – især i sejren mod Flensburg på udebane. De vil helt sikkert give alt, hvad de har, i sæsonens sidste hjemmekamp,” siger Jaron Siewert til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Vi har store mål, vi kan opnå noget stort, men vi skal holde vores fokus. Vi skal stå godt i defensiven, spille med tempo og kontrollere kampen i samtlige 60 minutter.”

Samtidig ønsker Füchse Berlin revanche mod Rhein-Neckar Löwen, som tidligere på sæsonen sendte hovedstadsklubben ud af den tyske pokalturnering med et knebent nederlag på ét mål.

Kampen spilles klokken 15.00 søndag eftermiddag i SAP Arena i Mannheim.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder