Gidsel reagerer på dommerlinjen efter dramatisk sejr
Kampens dommerpar, Christian og Fabian vom Dorff, var fra starten i centrum, da de uddelte hele 13 to-minutters udvisninger – otte af dem i de første 20 minutter.
Allerede efter 11 minutter af kampen var situationen så ekstrem, at Berlin kun havde tre spillere på banen.
Dommerlinjen fik også kommentator Florian Schmidt-Sommerfeld til at reagere kraftigt: “Det har jeg aldrig set i Bundesligaen før. Der var en del udvisninger, der ikke behøvede at blive givet.” udtalte han ifølge det tyske medie Sportbild.
Mens dommernes hårde kurs ramte begge hold, så det ud til at vække en ekstra gnist i Füchse Berlin. Den danske stjernespiller Mathias Gidsel, der endte kampen med 11 mål, erkendte, at dommerlinjen var udfordrende, men også en motivationsfaktor: “Dommernes linje var svær, men så længe det er ens for begge hold, er det ikke et problem. Hele holdet følte, at det var lidt uretfærdigt," sagde han i følge Sportbild.
HSV Hamburg kæmpede heroisk trods dommerudfordringerne, men måtte til sidst se sig besejret af et Füchse-mandskab i storform. Du kan læse om kampen i tal HER.
Efter sejren er Berlin at finde på 1.pladsen i Bundesligaen med samme pointantal som overraskelsen Hannover-Burgdorf.