LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

TM Tønder vinker farvel til højre back

TM Tønder Håndbold og højre back Sune Skovsen går hver til sit efter denne sæson. Skovsen, der kom til klubben fra HC Odense i 2023, har været plaget af skader, hvilket har begrænset hans spilletid.

Sportschef Steen Thomsen ærgrer sig over forløbet, men roser samtidig Skovsens indsats og udvikling.

– Sune er på alle måder en rigtig god fyr, som kom til klubben med en masse energi og gåpåmod. Desværre har han været ramt af uheldige skadesforløb, senest en alvorlig fod- og ankelskade i pokalkampen mod Hørning. Når han har været skadesfri, har han vist, at han har et stort potentiale, siger Thomsen i en pressemeddelelse fra TM Tønder.

Han fremhæver, at Skovsen især har styrket sine kompetencer i forsvaret, samtidig med at han har udviklet sig fysisk og vist sig som en farlig skytte og gennembrudsspiller.

– Sune har altid haft en positiv indstilling og har bidraget til sammenholdet og kulturen i TM Tønder. Vi takker ham for indsatsen og ønsker ham alt det bedste fremover.

Sune Skovsen ser tilbage på sin tid i klubben med glæde.

– De sidste to år har været en fornøjelse. Min tid i TM Tønder Håndbold har givet mig mange gode oplevelser – både på og uden for banen. Jeg er meget taknemmelig for de mennesker, jeg har mødt her – trænere, frivillige og fremragende holdkammerater. Derudover vil jeg huske den fantastiske opbakning fra klubbens fans, siger Skovsen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder