LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Morten Pedersen

GOG er tæt på udsolgt til historisk kamp

Der er rigtig mange, der gerne vil se GOG's kamp mod Skjern i den nye arena.

GOG skal have ny hjemmebane, når de i februar rykker ind i den nye Arena Svendborg, hvor der kan være 4100 tilskuere til kampene.

Det bliver derfor en historisk kamp, når de den 8. februar spiller den første kamp i den nye arena, hvor de skal op imod Skjern.

Klubbens direktør Kasper Jørgensen har store ambitioner om, at der aldrig må være mindre end 2000 tilskuere, når GOG spiller på hjemmebane, og håbet er et snit på 2500 tilskuere pr. kamp.

Hos GOG skal de i hvert fald ikke være nervøse for, at der ikke bliver fuldt hus til kampen mod Skjern, for her til morgen var der kun 12 siddepladser tilbage i salg, inden der kan meldes udsolgt.

- Jeg er meget glad, og jeg må sige, at jeg havde en forhåbning om, at vi kunne få en udsolgt åbningskamp, fordi der er mange, der gerne vil ind og se den nye arena, og har savnet håndbolden i landsholdspausen, siger Kasper Jørgensen til SportFyn.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder