Saugstrup: VI laver for mange fejl
Danmark leverede en sikker præstation i Royal Arena torsdag aften, hvor de besejrede Bahrain 33-17 i næstsidste testkamp inden VM. Selvom sejren var komfortabel, pegede stregspilleren Magnus Saugstrup på både styrker og udfordringer i holdets indsats.
"Det er jo anderledes på den måde, at vi ikke rigtig kender dem, vi spiller imod. Til træning ved vi, hvad der kommer, og det kan godt blive lidt opstillet. Det er godt at teste mod nogen, der ikke kender vores aftaler," sagde Saugstrup til TV2.
Han fremhævede forsvaret som en styrke, men påpegede samtidig, at der stadig er plads til forbedringer i holdets spil:
"Overordnet er jeg tilfreds. Vi laver for mange fejl, og vi brænder for meget, men vi står godt defensivt. Vi skal lige have styr på de sidste 10-15 procent, men måske handler det også om koncentration."
Danmark spiller deres sidste testkamp inden VM i weekenden og har dermed en sidste mulighed for at finpudse spillet, før det for alvor går løs.