GOG må undvære stor stjerne i vigtig kamp mod Bjerringbro-Silkeborg
I aften skal GOG op imod Bjerringbro-Silkeborg i pokalturneringens kvartfinale, hvor vinderen af opgøret kvalificerer sig til den kommende Final4.
For GOG bliver det dog et lidt svækket hold, der kommer til kampen, da deres vanlige førstevalg på begge fløje sidder ude med skader i øjeblikket.
Deres højrefløj Oskar Vind har siddet ude i mere end to måneder, men nu er venstrefløjen Alexandre Blonz også blevet ramt af en skade.
Det er en knæskade, der holder den norske stjerne ude, og GOG's træner Kasper Christensen slår fast, at han i hvert fald ikke kommer til at spille mere i år.
- Det skete i sidste uge før Grindstedkampen. Vi kender ikke skadens omfang endnu, men det er givet, at han ikke spiller mere i 2024, men der er også kun en uge tilbage, siger Christensen til SportFyn.