GOG får hjælp af rutineret fløjprofil til pokalkamp
Den 34-årige venstrefløj var en del af Skjern Håndbolds trup i sidste sæson.
GOG meddeler i dag, at tidligere REHH- og Skjern-fløjspiller Lasse Uth er en del af holdkortet til aftenens pokalkamp mod Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.
Med 21-årige Joachim Lyng Als ude med en skade træder Lasse Uth til som forstærkning i pokalkvartfinalen mod BSH.
Cheftræner Kasper Christensen siger til klubbens Facebookside:
"Vi er glade for, at Lasse kan springe til og hjælpe os i denne vigtige kamp. Selvom han ikke har været på banen i denne sæson, er vi overbeviste om, at hans rutine og erfaring fra ligaen kan bidrage til holdets indsats i aften."