Se højdepunkterne: Odense var suveræne
Kampen var reelt afgjort allerede efter de første 30 minutter. Odense åbnede med et aggressivt og kompakt forsvar, der tvang nordmændene til upræcise langskud, som Andrea Nørklit i målet havde godt styr på. Fremad på banen var tempoet højt, og efter et kvarter stod der 8-1 på tavlen.
Ved pausen var stillingen 17-7, og forskellen på de to hold var tydelig. Odense leverede i begge ender af banen, mens Sola havde svært ved at finde rytmen.
Efter pausen mistede Odense lidt momentum, og gæsterne fik bedre fat i angrebet, men Jakob Vestergaards mandskab holdt fast i føringen. En kort periode med faldende koncentration ændrede ikke på udfaldet, og de to point blev sikkert på fynske hænder.
Med sejren kravler Odense op på andenpladsen i gruppen med tre sejre i fem kampe.
Se højdepunkterne fra Odense – Sola her: