Hvad har Gidsel tilfælles med et glemt dansk håndboldgeni?

Et skud, der snoede sig i luften som en kanelkringle. Bolden blev sendt af sted med et baglæns vrid og et nærmest umuligt spin, som forsvarets blok og målmanden aldrig havde en chance for at læse. Det lignede næsten et fejlskud – indtil man opdagede, at det gentog sig. Og at det gik i mål. Igen og igen.

Mogens Olsens kringleskud var ikke bare en gimmick. Det var en teknisk opfindelse, der rystede modstandere og inspirerede medspillere. Han gjorde noget, ingen havde lært ham. Han gjorde noget, som ikke stod i trænernes drejebog. Og han gjorde det med overskud og blik for spillet. Et skud, der gik mod strømmen – og ramte plet.

Springer vi frem til nutiden, har dansk håndbold fået endnu en revolutionær i Mathias Gidsel. Han har ikke opfundet et skud – men han har givet håndboldens rytme et chok. Med ham er hurtig midte ikke bare en overgangsfase. Det er et taktisk våben.

Når Danmark scorer, har Gidsel bolden før kameraet når at fange det. Han driver bolden op, læser forsvaret i ét splitsekund og splitter det ad med et tempo, der gør det umuligt at organisere sig. Hvor de fleste angriber på signal, angriber Gidsel på instinkt. Det er ikke kaos – det er koreografi i højeste fart.

Ligesom Mogens Olsen gjorde med sin skudteknik, har Gidsel ændret den måde, man tænker håndbold på. Modstanderne skal nu forberede sig på angreb fra første sekund. Der er ingen pause, ingen genopstilling – bare Gidsel, bolden og en fornemmelse for timing, der er umulig at træne sig til.

Fælles for de to danskere er, at de har været pionerer. De har gjort ting, andre først forstod bagefter. Olsen ændrede boldens bane. Gidsel ændrer spillets puls.