Kæmpe spænding i toppen af den norske liga
Der er stor spænding i vente, når de norske klubhold går ind i den sidste del af grundspillet. Den norske klub Elverum ligger aktuelt på en første plads i Rema1000 ligaen, men har Kolstad lige i hælene med blot et point mindre.
De to tophold har allerede mødt hinanden to gange, hvilket betyder at Elverum selv står med chancen for at afgøre, om de skal stå med titlen som seriemester (vinderen af grundspillet).
Noget den unge Elverum stjerne Patrick Helland Anderson ser som en krævende situation:
“Det er i våre hender. Det er en behagelig, men krevende situasjon” udtaler han til tv2.no efter holdets seneste sejr mod Bergen.
Derfor kan Kolstad ikke længere selv afgøre toppen af den norske liga, men skal derfor håbe på at Elverum rammer ind i et nederlag i en af de resterende kamp.
Fordelen ved at vinde grundspillet, er at man som det bedste hold, får muligheden for selv at vælge, hvem man vil møde i kvartfinalen. Her får man muligheden for at vælge mellem grundspillets hhv. nummer 7 eller 8.
Det vil sige at når “seriemesteren” i grundspillet er fundet, går de otte bedste hold i kvartfinalerne, hvor der til sidst skal findes en vinder af slutspillet. Vinderen af slutspillet får muligheden for en plads i Champions League.