Kasper Søndergaard: Det var rart at trække det længste strå
Lørdag aften tørnede Mathias Madsens tropper sammen med ærkerivalerne fra TTH Holstebro, da de to mandskaber krydsede klinger i en træningskamp.
I Videbæk Idræts & Fritidscenter var der spænding om kampens udfald længe, men da haluret lød for sidste gang var det de grønblusede vestjyder der kunne strække armene i vejret.
Skjern Håndbold vandt opgøret med cifrene 30-29 efter at have været bagud ved pausen med 13-16.
Se Skjern Håndbolds målscorere herunder:
Senjamin Buric 6, Mads Bjergfelt 4, Joaquim Nazaré 4, Simen Pettersen 3, Viktor Bergholt 3, Jakob Rasmussen 3, René Rasmussen 2, Bjarke Christensen 2, Eivind Tangen 1, Jonathan Sørensen 1 og Tobias Mygind 1.
“Selvom det kun var en træningskamp, er det altid dejligt at vinde. Det er ikke resultatet, der er det vigtigste i disse kampe, men vi får finpudset mange ting. Og sejre avler sejre, så det var rart at trække det længste strå i dag, selvom det var på et hængende hår”, sagde Skjern-assistenten Kasper Søndergaard til klubbens hjemmeside efter kampen.