Skive henter spiller i ligaklub
Ilsøe, der tidligere har optrådt for Skive fH i sæsonen 2022/23, kommer denne gang til klubben som erstatning for Magnus ”SP”, der forlader Skive efter sæsonen.
Victor Ilsøe selv ser frem til gensynet med sin tidligere klub:
“Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Skive fH igen. Jeg mindes min korte tid sidst jeg var her som noget meget positivt og glæder mig til gensyn. Klubben har et stærkt fællesskab og en tydelig retning, som jeg ser frem til at bidrage til – både på og uden for banen. Det bliver spændende at arbejde sammen med en trup, stab og administration, der virkelig brænder for håndbolden og har nogle meget klare mål. Jeg ser frem til at tage mine næste skridt i min karriere og skabe endnu mere udvikling for mig selv og Skive fH,” siger han.