Højdepunkter: Gidsel og co. knuser alt – banker 43 mål i nettet
Füchse Berlin fortsætter guldkursen i Bundesligaen efter en overbevisende udesejr på hele 43-28 over Frisch Auf Göppingen. Med imponerende tempo-angreb og en storspillende Mathias Gidsel i front efterlod gæsterne ingen tvivl om, hvem der bestemte.
Den danske superstjerne Mathias Gidsel blev igen topscorer med ni scoringer, mens Tim Freihöfer bidrog med otte mål i sejren. Berliner-klubben rundede undervejs en milepæl med sæsonens mål nummer 1.000, og havde reelt lukket kampen allerede ved pausen med en føring på 21-11.
Efter opgøret var det en tilfreds Gidsel, der nu har hele 230 sæsonmål i Bundesligaen.
Sejren fastholder Füchse Berlin på førstepladsen med samme antal point som Melsungen, inden topkampen mellem netop disse to klubber venter den 29. maj.