LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Berlin misser stor mulighed - Krickau utilfreds over manglende engagement

Füchse Berlin led et noget overraskende nederlag i gårsdagens Champions League mod Kolstad

Det var et noget reduceret Füchse Berlin mandskab, som uden deres helt store stjerne Mathias Gidsel og den serbiske målvogter Dejan Milosavljev, i gårsdagens Champions League kamp skulle forsøge at hente en svær udebanesejr mod det norske tophold Kolstad. 

En sejr ville have sikret Berlin en direkte plads i kvartfinalerne, men manglen af to så markante profiler, var nok til at slå Berlin ud af deres indtil videre fejlfrie indsats Champions League, og måtte se sig slået af et velspillende norsk mandskab (28-24). 

Den danske cheftræner Nicolej Krickau havde også svært ved at finde noget positivt at sige efter gårsdagens nederlag: 

"Kolstad spillede mere på banen end vi gjorde i dag. Jeg er ikke så utilfreds med resultatet, som jeg er med vores manglende engagement fra starten. Vores defensive overgang var ikke god. Nye formationer gjorde det også vanskeligt i angrebet. Måske var det eneste positive i dag, at vores målmand, Lasse Ludwig, spillede godt." fortæller han på klubbens hjemmeside. 

En skuffende indsats af den tyske hovedstadsklub, som nu må vente til efter jul, før de igen får chancen for at spille sig videre til kvartfinalerne. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder