Highlights: Berlin kunne ikke uden Gidsel - taber skuffende til bundhold
Füchse Berlin manglede deres helt store stjerne Mathias Gidsel i aftenens Champions League, og led skuffende nederlag
Füchse Berlin havde i aften muligheden for at spille sig direkte videre til kvartfinalerne ved Champions League, hvis de kunne hente en sejr over norske Kolstad, som inden aftenens opgør kun havde formået at vinde en enkelt kamp i gruppespillet.
Og på trods af at Berlin måtte undvære deres absolutte største stjerne, da danske Mathias Gidsel ikke var rejst med til Norge pga. en skade, var det tyske mandskab forsat store favoritter i opgøret. Men manglen af Gidsel skulle vise sig at have alt for stor betydning, og Kolstad kunne derfor tage en noget overraskende sejr på 28-24.