LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

BSH har stadig negativ egenkapital

Midtjyllands Avis skriver, at Bjerringbro-Silkeborg kommer ud af regnskabsåret med en negativ egenkapital, der dog er forbedret i forhold til året før.

Der bliver kæmpet både på og uden for banen i Bjerringbro-Silkeborg, og senest er det årsregnskabet for 2024/25, der er kommet på plads. Det er offentliggjort halvanden måned efter, at klubben tilbage i oktober meldte et underskud på 853.000 kroner for regnskabsåret. Det skriver Midtjyllands Avis.

Regnskabet bekræfter underskuddet, men viser samtidig, at egenkapitalen er styrket betydeligt. Den er fortsat negativ, men lyder nu på minus 1,42 millioner kroner. Forbedringen skyldes, at Bjerringbro-Silkeborg har fået eftergivet ansvarlige lån hos hovedsponsorerne for i alt 2,6 millioner kroner.

Selv om klubben stadig arbejder sig ud af en presset økonomi, bringer eftergivelsen af lånene Bjerringbro-Silkeborg et klart skridt tættere på sorte tal i regnskabet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder