LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

VM-dansker har fremtiden på plads

Laura Borg skifter fra næste sæson til ligarivalerne.

Til sommer tilføjer Ikast Håndbold et nyt navn til holdkortet, når Laura Borg skifter til Ikast Håndbold på en treårig aftale. 

Den 21-årige playmaker spiller til dagligt i Viborg HK, men er i øjeblikket samlet med det danske landshold, der deltager ved VM-slutrunden.

Direktør Daniel Grønhøj er glad for den nye signing og ser frem til at se Laura Borg i den gule trøje i den kommende sæson. Han ser hende som en spændende spiller, der også gemmer på et stort udviklingspotentiale, der kan forløses hos Ikast:

”Vi er meget glade for, at det er lykkedes at lave en aftale med Laura Borg for de kommende tre sæsoner. Laura er godt i gang med at vise sit høje niveau på landsholdet, ligesom hun specielt i denne sæson har været en defensiv profil i den danske liga. Vi vurderer samtidig, at der er en masse potentiale, der forsat er uforløst i begge ender af banen, hvilket vi glæder os meget til at se hende udvikle videre i Ikast Håndbold,” udtaler Grønhøj i en pressemeddelse.

Laura Borg startede som håndboldspiller i Køge Håndbold, inden hun tog på SHEA Akademi i Skanderborg og nu er i gang med sin tredje sæson i Viborg HK. Nu ser hun frem til at forsætte sin håndboldkarriere i Ikast efter denne sæson.

”Jeg glæder mig utrolig meget til at komme til Ikast og tage næste skridt i min karriere. Jeg er sikker på, at Ikast er det helt rigtige sted for mig at udvikle mig videre og jeg glæder mig til at møde alle i og omkring klubben.”
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder