Kristina Jørgensens tre brødre har rustet hende

Det kræver sit mod, det kræver sin stjerne, og det kræver sin vilje at være én af de bedste spillere i Champions League og på et landshold.

Men hvis der er noget, der passer på Kristina Jørgensen, så er det netop at være modig, have vilje og besidde en vindermentalitet, som kun de færreste formår at komme ud over rampen med. 

Hun er over de seneste par sæsoner vokset som håndboldspiller, og det skinner igennem de præstationer, som Kristina Jørgensen har leveret både på klub- og landshold. Hun har gjort sig særligt bemærket med de spektakulære scoringer bagom-ryggen, vip-konstellationer med holdkammeraterne og meget mere … 

- Det er bare sjovt. Jeg kan godt lide at lege med bolden. Med mere erfaring og samspil med pigerne kommer de her små to-og-to-aftaler, der gør det nemmere at lave noget sjovt for publikum. Det har rykket mig at tage til Frankrig, hvor jeg har fået en ny oplevelse dernede. De spiller på en anden måde, og det har givet mig en masse, siger Kristina Jørgensen til HBOLD.dk.

- Nede i Frankrig kan Bur (Louise Burgaard, red.) og jeg godt lide at gejle hinanden op og lave nogle sjove ting sammen. Det gør vi også til træning, og når der lykkes dér, så er det også nemmere at overføre i kamp. Jeg har altid synes, at Nikola Karabatic har spillet megasejt håndbold, og jeg har elsket at se kvinde- og herrelandsholdene spille. De har altid været gode, og det har været fedt at se op til dem. 

- De her bagom ryggen-afslutninger er det noget, der kommer spontant til dig, når du løber en fri kontra eller hvad?

- Det skifter lidt. Nogle gange kommer det spontant. Nogle gange tænker jeg, at når jeg løber op og er helt fri, så prøver jeg. Det er noget, vi træner hjemme i klubben. De griner lidt af Bur og mig. Det er en lille sketch, vi har. Vi satser bare på, at vi scorer - om det er bagom ryggen-mål eller bare mål, så tager vi det med. 

- Tænker du aldrig ”åh nej, hvis jeg nu brænder …”?

- Jo, selvfølgelig gør jeg det. Men jeg er alligevel risky nok til at gøre det. 

- Hvor kommer modet fra?

- Jeg har tre brødre, så på den måde har jeg måske et andet mindset. Vi er fire søskende, der altid har presset hinanden. Vi har stukket til hinanden. Vi har tænkt over, at hvis man siger noget, så kan det være, de begynder at grine af mig nu, men det kan også være, de griner med mig. 

- Men det er nok bare den person, jeg er grundet mine forældre og tre brødre, der har været en del af min opvækst. Nogle gange nævner de det lige, og så er det meget sjovt, slutter Kristina Jørgensen.